Den længe ventede aftale om universiteternes indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning, som blev indgået mellem universiteterne og de største fonde på forskningsområdet sidste år, er nu klar til at blive omsat til praksis.
Med en ny vejledning, som en styregruppe med repræsentanter fra fonde og universiteter har udarbejdet, er det nu udpindet, hvad der skal indgå i fondenes opslag og i forskernes ansøgninger til fondene.
Det betyder, at aftalen nu kan træde i kraft og anvendes af fonde og universiteter.
"Den aftale, vi indgik før jul, var den helt overordnede aftale. Når de ansatte på universiteterne så skal til at udforme konkrete ansøgninger til fondene, opstår der hurtigt mange spørgsmål om, hvilket personale og hvilke typer af udgifter, der bliver dækket af de nye projekttillæg," siger Søren Nedergaard, vicedirektør i Novo Nordisk Fonden og medlem af styregruppen bag den nye vejledning.
"For at være sikre på at skabe en ensartet ramme har det været nødvendigt at udarbejde en vejledning," siger han.
Aftalen fra 2023 skal løse det årelange spørgsmål om de indirekte omkostninger, som universiteterne hidtil selv måtte afholde til bygninger, administration og meget andet, hver gang de tog imod penge til forskningsprojekter fra danske fonde.
Ifølge universiteterne er det ikke ualmindeligt, at det koster mindst 60 kroner fra deres egne budgetter, hver gang de modtager 100 kroner i fondsstøtte.
Med den nye aftale mellem Danske Universiteter og de seks store fonde, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Lundbeckfonden og Leo Fondet, skal fondenes bevillinger på under 50 millioner kroner fremover følges af et projekttillæg til afledte omkostninger.
"Vi vidste godt, da vi indgik aftalen, at det ville kræve noget arbejde at få selve processen specificeret. Og det arbejde har stået på, lige fra vi indgik aftalen før jul. Det skulle gøres grundigt og ordentligt, så aftalen ikke skaber forvirring. Det skal også sikre, at man ikke fra universiteterne behøver at ringe og stille en masse spørgsmål om de forskellige detaljer," siger Søren Nedergaard.
"Her i Novo Nordisk Fonden når vi lige nøjagtig at bruge vejledningen til de åbne opslag, vi slår op før sommerferien. Det er vi rigtig glade for," siger han.
Løsningen på problemet med universiteternes såkaldte overhead-udgifter har været længe undervejs. For snart syv år siden nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet en gruppe bestående af universitets- og fondsrepræsentanter, som sammen med en håndfuld embedsmænd skulle diskutere mulige løsninger på problemet.
Siden trak ministeriet sig ud af sagen, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) overlod det til fondene og universiteterne selv at finde en løsning på problemet.
"Jeg har ærligt talt været i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre at indgå en aftale," som professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet sagde, da aftalen endelig landede i november 2023.
Skal også gælde kæmpeprojekter
Og mens den nye aftale altså gælder forskningsbevillinger på under 50 millioner kroner, oplyser Novo Nordisk Fonden i samme ombæring, at fonden "i aftalens ånd" også vil dække afledte projektomkostninger på åbne opslag over 50 millioner kroner; som minimum på samme niveau som i den nye aftale.
"Det var på bevillinger under 50 millioner, som udgør langt størstedelen af fondsfinansierede forskningsprojekter, der for alvor var behov for, at fonde og universiteter blev enige om fælles spilleregler. Vi fortsætter den praksis, hvor bevillinger på over 50 millioner kroner beror på en konkret drøftelse mellem os og universitetet," siger Søren Nedergaard:
"Men det var vigtigt for universiteterne at kunne vide sig sikre på, at aftalen ikke forringede Novo Nordisk Fondens dækning i de store bevillinger. Derfor har vi ønsket at sende et signal med udmeldingen her," siger han.
Det er da også Novo Nordisk Fonden, der er den altdominerende spiller inden for fondsfinansierede kæmpeprojekter på forskningsområdet.
Blandt de seneste eksempler er bevillingen på 1,5 milliarder kroner til Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der skal sikre, at Danmark bliver det første land med en fuldt funktionel kvantecomputer. Og bevillingen på 630 millioner kroner til et nyt forskningscenter ved Aarhus Universitet, der skal arbejde på at indfange og genanvende CO2 fra atmosfæren.
Det var vigtigt for universiteterne at kunne vide sig sikre på, at aftalen ikke forringede Novo Nordisk Fondens dækning i de store bevillinger.
Søren Nedergaard – vicedirektør, Novo Nordisk Fonden
Betyder jeres udmelding, at indholdet i aftalen med universiteterne er overførbart til de større projekter, og at universiteterne kan regne med de samme vilkår?
"I praksis kan de regne med mere end det. I de store projekter dækker Novo Nordisk Fonden flere typer af udgifter, hvilket i praksis ofte vil sige infrastruktur. Derfor er det også ret enkelt for os at melde ud. Men det er vigtigt for os, at universiteterne kan vide sig sikre på, at de får mindst lige så gode vilkår som i den nye aftale," siger Søren Nedergaard.
Ifølge den nye aftale betaler fondene fremover meromkostninger svarende til 250.000 kroner per projektansat videnskabeligt årsværk inden for de såkaldte våde forskningsområder – naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab – og 200.000 kroner per videnskabeligt årsværk for de tørre forskningsområder – humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi.
Parterne anslår, at fondenes samlede bidrag til dækning af afledte omkostninger vil ligge mellem 700 og 800 millioner kroner årligt, når aftalen er fuldt implementeret.